Det er sidste chance for at besøge vores udstillingshus på Renrosen 6, Horsens Bygger, søndag d. 27. oktober kl. 13-15. Velkommen til alle rosinerne i pølseenden.

Sidste chance!

Søndag d. 27. oktober er det absolut sidste chance for at besøge vores udstillingshus på Renrosen 6, Horsens Bygger 2019.

Vi er naturligvis ikke i tvivl om, det er en begivenhed, som Marianne, Kasper, Nikolaj og Josefine har ventet på siden solskinsdagen i det spæde forår, da vi åbnede Horsens Bygger 2019.

Nu er ventetiden næsten slut, og de er garanteret både spændte og spændt som fjedre til at flytte ind i deres nye hus næste weekend.

Igen i år har Horsens Bygger været en stor succes. Vi har desværre ikke fået talt, hvor mange vi har haft på besøg. Men vi kan med sikkerhed sige, at flere tusinde har lagt vejen ikke bare forbi men helt ind i hjertet af vores udstillingshus.

Hermed vil vi benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, som har fundet inspiration til jeres drømme om at bygge nyt hus – måske endda nyt hus fra Vesterbo Huse.

Men også tak til alle leverandører og samarbejdspartnere – ingen nævnt, ingen glemt - som har været med til at gøre dette års udstillingshus på Renrosen 6 til en succes.

Som vi tidligere har nævnt, er vi allerede nu i fuld gang med at planlægge vores næste udstillingshus, hvor slår dørene op til Horsens Bygger 2020, skærtorsdag d. 9. april 2020. Vi bygger på Skovsvinget 5 – men det fortæller vi naturligvis løbende mere om.

Men – nu er det som sagt absolut allersidste chance for at besøge Renrosen 6, søndag d. 27. oktober kl. 13-15. Næste søndag er huset nemlig ikke længere et Vesterbo Huse udstillingshus men i stedet Marianne, Kasper, Nikolaj og Josefines nye hjem, hvilket jo egentlig passer helt godt med:

Vesterbo Huse - vi skaber hjem!