Familien Brandt Hansen var de heldige vindere af Vesterbo Huses påskekonkurrence i vores nye udstillingshus på Renrosen 6, Horsens Bygger.

Vinder af påskekonkurrence

Familien Brandt Hansen fra Virring blev de heldige vindere af vores påskekonkurrence i udstillingshuset på Renrosen 6, Horsens Bygger.

Præmien i vores Skan og Vind konkurrence, var en tur i Djurs Sommerland inkl. lommepenge.

Derfor kom Thomas, Jeanett og Emma på besøg hos os for at få overrakt deres præmie. Da Emmas storebror er på efterskole, kunne han desværre ikke deltage men mon ikke han skal med, når familien indløser præmien. Man kan jo aldrig blive for gammel til Djurs Sommerland.

Familien Brandt Hansen skal bygge nyt hus i Virring. Derfor besøgte de byggeudstillingen Horsens Bygger for at få inspiration til deres nye hus, og de har faktisk valgt Vesterbo Huse til deres byggeri. Det er vi naturligvis meget glade for.

Nogle vil måske mene, det havde indflydelse på familiens vinderchancer. Det kan vi heldigvis helt og aldeles afvise, da vores lodtrækninger altid foregår med www.findenvinder.dk. Derfor har alle deltagere lige store vinderchancer.

Vi har naturligvis en ny Skan og Vind konkurrence i vores udstillingshus på Renrosen 6 i hele maj måned. Præmien er denne gang en familietur i et escape room hos Escape Games i Stilling. Og har I endnu ikke prøvet et escape room, kan vi klart anbefale det.

Endnu engang tillykke til vinderne.