Kogeplade med integreret emhætte giver af gode grunde anledning til spørgsmålet: "Fungerer det?" Ja, det gør det, og som Forbrugerrådet TÆNK skriver, fungerer det "fint" - Men...

Kogeplade med integreret emhætte fungerer – men!

SPOILER ALERT: Af hensyn til rettigheder da testen hos Forbrugermagasinet TÆNK er en betalings- og abonnementsartikel, kan du IKKE læse det endelige testresultat af de tre modeller her! 


Dette ændrer dog ikke på, at du med klar kildeangivelse kan få et sammendrag af testens konklusion, da vi i vores udstillingshus 2020 havde kogeplader med integreret emhætte. Det medførte netop ofte spørgsmålet: ”Fungerer det?”

Spørgsmålet er sådan set ganske fornuftigt, da vi i fysiktimerne i skolen jo lærte, at damp stiger op ad, hvorfor en emhætte integreret indsugning midt i kogepladen, af gode grunde skaber en vis udfordring for vores fysiske skolelærdom.

”Ja, det fungerer,” kunne vi svare, og i det seneste nummer af Forbrugerrådet TÆNK (224, Sept. 221) bekræfter de svaret med afsæt i test af tre modeller med konklusionen, at de fungerer fint. Men…

Inden I vælger kogeplader med integreret emhætte til jeres nye hus, er der dog lige et par forhold, I bør være opmærksomme på.


Plads til installationer

Vi valgte løsningen til vores udstillingshus 2020 med et stort og højloftet køkken/alrum, hvor det gav rigtig god mening ikke at have en emhætte hængende over den fritstående køkken-ø med kogeplade.

Dermed kunne vi montere køkken-øen med den nødvendige plads til emhættens installationer, der alt andet lige fylder en del under kogepladen, samt ikke mindst sikre kortest mulige afstand fra indsugning til udblæsningsgitteret på husets facade.

Fakta er nemlig, at hvis integrerede emhætter skal fungere optimalt, skal vejen fra indsugning til udblæsning være så kort, som overhovedet muligt.


Opvej fordele og ulemper

Et andet aspekt der også er værd at være opmærksom på, og som Forbrugerrådet TÆNK ligeledes påpeger i deres test, er prisen. Med priser fra ca. 20.000 kr. og opad er kogeplader med integreret emhætte nemlig markant dyrere, end køb af de to produkter hver for sig.

Men som de besøgende i vores udstillingshus i 2020 også kunne se, gav netop den løsning rigtig god mening til udstillingshusets fritstående køkken-ø.

Som nybyggere skal I derfor altid overveje fordele og ulemper i forhold ved integreret emhætte i kogepladen til køkkenet i lige netop jeres hus.