Vi er i fuld gang med forberedelserne til Horsens Bygger 2020, Vi bygger vores nye udstillingshus på Skovsvinget 5 - i umiddelbar nærhed af vores nuværende projektsalg på Provstlund Skovvej.
Fredag d. 20. september var alle udstillerne samlet på den nye udstykning sammen med Horsens Folkeblad.
Horsens Bygger 2020 bliver en del af den allersidste etape af hele udstykningen på Provstlund, der faktisk blev skudt i gang med Horsens Bygger 2012.
Vesterbo Huse var med i 2012, og vi har været med lige siden. Derfor bliver Horsens Bygger 2020 ottende år i træk, hvor der er mulighed for at besøge et at vores udstillingshuse i Horsens.
I alt bliver hele Provstlund i alt ca. 350 huse og uden en tvivl et slaraffenland for alle børnefamilier de næste mange år.
Byggeudstillingen Horsens Bygger 2020 slår traditionen tro dørene op Skærtorsdag - hvilket i 2020 også bliver en helt speciel historisk mærkedag. Nemlig d. 9. april - 80-års dagen for den tyske besættelse af Danmark. Bare lige for at nævne det.
Åbningstiderne i påsken 2020 er endnu ikke fastlagt, men hvis det følger mønsteret fra de foregående år vil der være åbent følgende dage:
- Skærtorsdag
- Langfredag
- Påskedag
- 2. Påskedag
Vi er som sagt allerede gået i gang med forberedelserne til vores nye udstillingshus på Skovsvinget 5, og vil naturligvis fortælle mere om forberedelserne og byggeriet, når vi har noget spændende at fortælle.