Adventskonkurrence 2022

Fra 1. søndag i advent og hver adventssøndag frem til jul, giver vi endnu en gang vores følgere på Facebook mulighed for at vinde et gavekort til Bygma.

Vi kan vel efterhånden godt kalde vores adventskonkurrence for en tradition, og vi laver den i samarbejde med vores faste leverandør og samarbejdspartner Bygma Aarhus i Viby.

For at deltage og får muligheden for at vinde et gavekort til Bygma, skal du på vores Facebook-side svare korrekt på ugens spørgsmål. Der bliver offentliggjort et nyt spørgsmål hver adventssøndag, hvorefter du har en uge til at svare.

Det korrekte svar kan på enten den ene eller anden måde naturligvis forbindes med Vesterbo Huse, og hvis du bare har fulgt en lille smule med i vores opslag på de sociale medier, burde spørgsmålet ikke volde de store kvaler.

Svaret til ugens spørgsmål kan altid findes et eller andet sted på vores hjemmeside, og det skal være os i hænde seneste lørdag aften kl. 23.59, hvorefter vi trækker lod den efterfølgende mandag. 

De tre første søndage i advent sætter vi et gavekort á kr. 500 til Bygma på højkant, og den sidste søndag fordobler vi indsatsen, så den heldige vinder får et ekstra stort gavekort á kr. 1000.

De heldige vindere må naturligvis købe lige hvad de har lyst til og vores eneste krav til vinderen er, at vi må fortælle på vores digitale kanaler, at vinderen har vundet. Og det er da alt andet lige et fromt krav 😁

Vil du deltage i dette års adventskonkurrence skal du blot besøge vores FACEBOOK.

Held og lykke i konkurrencen 🎅

Adventskonkurrence på Facebook