Ny ordning med energimærke på hvidevarer og elektronik, udfaser A+, A++ og A+++ fra 1. marts 2021.

Nye energimærker til bla. hvidevarer

Hvis I har planer om at købe nyt hus og dermed også nye hårde hvidevarer eller anden elektronik i 2021?

Da er det vigtigt at være opmærksomme på, at der træder en ny EU-ordning med energimærkning til hårde hvidevarer og elektronik, i kraft 1. marts 2021.

De nye energimærker betyder, at der nu på EU-plan bliver gjort op med inflationen i plusser, der har præget hvidevarer og elektronik de senere år.

Derfor bliver A+, A++ og A+++ helt udfaset, og der bliver nedefra i stedet tilføjet G, F og E.

Det betyder, at et produkt med energimærke A+++ fra 1. marts 2021 bliver nedskaleret til B/C. Men det betyder også, at det lige om lidt dermed heller ikke længere vil være muligt af købe elektronik og hvidevarer med A-mærke, da der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer produkter, der kan opfylde det fremtidige krav til et A-mærke.

Helt objektivt er der som sådan ikke noget i vejen med, at posen med energimærker er blevet rystet, der skyldes, at producenterne efterhånden er blevet særdeles dygtige til udvikling af energirigtige produkter. Denne udvikling har ganske enkelt støt og rolig sprængt rammen for den oprindelige ordning med energimærker med det ene plus efter det andet.

Som forbruger har vi faktisk i flere måneder haft mulighed for at sætte det nye energimærke på vores nyindkøbte hvidevarer og elektronik, så det matcher fremtiden. Det har nemlig været et krav siden 1. november 2020, at både det nuværende og det fremtidige energimærke skal være vedlagt i emballagen til fx nye køleskabe, vaskemaskiner og fladskærme.

Den nye mærkningsordning på elektronik og hvidevarer med kategorierne G, F, E, D, C, B og A betyder dermed også, at den i fremtiden kommer til at matche den mærkningsordning, der er på alle huse, hvor der endnu ikke er gået inflation i alle plusserne. Og det er da alt andet lige også et plus.

Læs mere hos Forbrugerrådet TÆNK her.

Eller hos EU her.