Lund ved Horsens byder både på veludbygget infrastruktur samt et velfungerende og nærværende lokalsamfund med både daginstitutioner, skole og tilbud til en aktiv fritid.

Om Lund ved Horsens

Tæt på det hele


De senere år har Lund ved Horsens været i en rivende udvikling, og er som forstad til Horsens blevet en attraktiv by for hele familien.

Kombinationen af natur og åbent landskab samt E45 næsten på dørtrinet, gør Lund til det helt rigtige sted for alle familier, hvor arbejdspladsen fx kræver pendling.

Lund byder samtidig på et velfungerende og nærværende lokalsamfund med både daginstitutioner, skole og tilbud til en aktiv fritid.

Familiens yngste medlemmer kan tilbringe dagen i en ny integreret vuggestue og børnehave. Skolebørnene fra 0-9 klassetrin kan se frem til inspirerende undervisning på Lundskolen, der de senere år er blevet udvidet og moderniseret.

Den lokale idrætsforening har anlæg, der kombinerer fodboldbaner og hal. Desuden er der planer om et nyt multihus som samlingspunkt i fritiden til sport, leg, samvær og aktivitet.

Lund har desuden et bredt tilbud til de daglige indkøb i Dagli’ Brugs og REMA 1000 (testet til at have Danmarks bedste kanelsnegle) samt bager og pizzeria. Centralt placeret tæt på Horsens centrum kan behovet for kultur, restauranter og shopping-muligheder også blive opfyldt lynhurtigt.