Tetris 191 - udstillingshus 2022
UDSTILLINGSHUS 2022
Vi har bygget Tetris 191-22 - et spændende udstillingshus på 191 m2 med et veludnyttet boligareal, praktiske løsninger og smarte detaljer, der skaber masser af rum til den aktive familie.
Vi har kombineret høj funktionalitet og materialer af høj kvalitet med interiør og indretning i dette velindrettede hus på 191 m2.
Med ensidig taghældning opdelt i tre sektioner med forskelligt højdeniveau skaber det et spændende visuelt udtryk, der bliver komplementeret af det overdækkede indgangsparti beklædt med egetræ og hoveddør – ligeledes i egetræ.
Fra garage er der direkte indgang gennem brygges til fordelingsgang med ovenlys, tre store værelser og bad/toilet.
Husets pulserende midtpunkt bliver med garanti det store køkken-alrum med ege-akustikloft, rå murstensvæg, køkken-ø, alkove og udgang til stor overdækket terrasse med pergola.
En New Yorker dør adskiller køkken/alrum og stue med adgang til stor forældreafdeling med soveværelse, badeværelse og walk-in.
Det afstemte farvespil i Safari fra Egernsund, gulrøde sandstrøgne sten med sorte og rosa nuancer, bliver nydeligt komplementeret af træ/alu-vinduer, Rationel AURAPLUS Premium og sorte arkitekttagrender.
Detaljer, der er værd at fremhæve, er blandt andet beklædning med egetræ både ude og inde. I køkken/alrum er loftshøjden desuden hævet ca. ½ meter over den resterende del af huset og giver et spændende niveauopdelt visuelt ydre – men med gulv i samme plan gennem hele villaen.
Men også alkove, viktualierum, overdækket terrasse med pergola og stor dobbeltgarage med integreret redskabsrum, er værd at tage med.
Velkommen til Tetris 191-22 - en moderne familievilla fra Vesterbo Huse med smarte og praktiske detaljer, lavt energiforbrug og smarte, miljørigtige løsninger til den aktive familie.
Fakta om Tetris 191-22:
- 191 m2
- Grund - 819 m2
- Dobbelt garage 62 m2
- 4 værelser
- 2 toilet/bad med brus
- Stort køkken-alrum m. alkove
- Viktualierum
- Stor forældreafdeling med walk-in
- Stor stue
- Praktisk børneafdeling
- Overdækket hovedindgang beklædt med egetræ
- 26,7 m² overdækket sydvendt terrasse
- Pergola i Egetræ
- 9,5 m2 integreret værksted i garage
- Adgang til bryggers fra garage
Materialeliste:
- Ensidig taghældning i flere niveauer
- Mursten, Egernsund Safari
- Rationel AURAPLUS Premium træ/alu-vinduer
- UD Vinduer, massivt egetræsparti ved indgang
- Arkitekttagrender, store sorte
- Akustiklofter – Troldtekt
- Ege akustiklofter i køkken/alrum
- Laminatgulv – Haro Eg Portland – art. 533 140
- Klinker – HL Keramik – Avenue Sand
- Klinker bad Avenue Sand 60 x 60 cm.
- Væghængte Geberit cisterner
- Inventar – Svane Køkkenet
- Ventilationsanlæg med varmegenvinding – Danfoss
- Gulvvarme med trådløs termostatstyring – Danfoss