Tetris 178 - udstillingshus 2015
I forbindelse med HORSENS BYGGER 2015 opførte vi et lækkert lavenergihus (2020) på knap 178 kvm.
Denne spændende bolig er særdeles velegnet til børnefamilier rummer 177,9 m2 effektivt boligareal samt vindfang på knapt 6 m2, der forbinder boligen til husets 15 m2 store redskabsrum. Til boligen hører desuden 43 m2 carport.
Det moderne lavenergihus er opført med ensidig taghældning og muret i Silver Pacific fra Strøjer Tegl. Der er anvendt sorte træ/alu-vinduer, håndlavede arkitekttagrender, alu-stern samt beklædning med naturskifer ved redskabsrum.
Interiøret er et væld af gode kvalitetsmaterialer. Blandt andet brede plankegulve, moderne klinker, akustiklofter, grebsfrie HTH-elementer, Danfoss One og meget mere. Boligens indretning er baseret på kreativ tænkning, hvor det er formået at få optimal udbytte af udsigten mod nord samt de 2 overdækkede terrasser. Samtidigt er det lykkedes at skabe et perfekt lysindfald i hele boligen.
Alt i alt et spændende hus, der er opført med fokus på minimale driftsomkostninger, både når det gælder energiforbrug samt vedligehold.
Kontakt os for at høre mere om byggeri af lavenergihus fra Vesterbo Huse.