Let gulvvarme med Danfoss BasicGrip

Let gulvvarme med Danfoss BasicGrip

I dag vælger flere og flere Let Gulvvarme som gulvvarmeløsning.

Som en følge af det tætte samarbejde mellem Vesterbo Huse og Danfoss, tilbyder vi derfor en effektive og smarte løsning, Danfoss BasicGrip.

Når vi laver traditionel gulvvarme, støber vi varmeslangerne i gulvets beton, inden det valgte gulv som gulvtæpper, trægulv eller fliser bliver lagt.

Denne løsning er der som sådan ikke noget i vejen med, men da gulvets samlede betonmasse bliver opvarmet, giver traditionelle gulvvarmeløsninger ikke mulighed for at justere temperaturen inden for en meget kort tidsperiode.

Derfor er Let Gulvvarme med BasicGrip en særdeles smart løsning, da BasicGrip kort fortalt er støbte polystyrenplader med et lag folie og en masse knopper til at fastholde gulvvarmeslangerne.

Det vil sige, vi støber betongulvet, som vi altid gør - dog uden varmeslanger. Derefter lægger vi Danfoss BasicGrip og varmeslangerne indstøbt i et ca. 20 mm flydende afretningslag, der fungerer som varmefordeling. Til sidst lægger vi den valgte gulvtype, der fx kan være klinker eller trægulv.
Tværsnit af alle lagene til Danfoss BasicGrip med laminatgulv øverst som valgte gulvtype.
Dermed bliver varmen fra varmeslangerne isoleret væk fra gulvets massive betonmasse og afgiver kun varme til den overliggende gulvkonstruktion og rummene.

Med Let Gulvvarme opnår huset derfor alle fordelene med vandbåren gulvvarme men har samtidig markant bedre mulighed hurtig regulering af rummenes temperatur, der både medfører energibesparelser og endnu højere komfort i dagligdagen.

Hvis I vil vide mere om mulighederne for en let gulvvarmeløsning i jeres nye hus, skal I endelig ikke tøve med at spørge os.