Om Vesterbo Huse

Vi har bygget huse siden 1995.

Efter 15 år som selvstændig tømrermester grundlagde Jørn V. Hansen Vesterbo Huse i 1995.

Siden har vi skabt os et solidt ry som byggefirma, der udfører og leverer kvalitetsbyggeri og nybyggeri, hvor vi fokuserer på løsninger, der fungerer – også mange år ud i fremtiden.

Gennem årene har Vesterbo Huse bygget enfamiliehuse, typehuse, ”tæt lav” byggerier, lejlighedsboliger i flere plan, sommerhuse, samt til- og ombygninger. Desuden beskæftiger vi os med mindre erhvervsbyggeri i form af lager og kontor.

Hos Vesterbo Huse fokuserer vi på, at vi altid følger vores byggesager på nærmeste hold. Vores byggeledere har ansvaret for gennemførelse af byggerierne fra start til slut, og de sørger for, at vi altid er i løbende dialog med vores kunder og samarbejdspartnere gennem hele processen.

Vi bygger årligt ca. 40 huse i Midt- og Østjylland med udgangspunkt fra Skanderborg til Randers mod nord, Silkeborg i vest, Odder og Hou mod øst og Horsens i syd.