Køberguide - det første skridt til jeres drømmehus

1. DET FØRSTE SKRIDT

Vi afholder et uforpligtende møde, hvor vi i fællesskab udveksler idéer og samstemmer jeres behov med vores viden og erfaringer.

Derefter tegner vi skitser og forslag, der fører til et konkret projektforslag.

2. KONTRAKT

Når I kan godkende tegningerne, udarbejdet vi en kontrakt. Det er vigtigt for os, at vores kunder ikke er tvivl om, hvad de siger ja til, og hvad I kan forvente af det fremtidige byggeri.

I fællesskab gennemgår vi derfor den endelige kontrakt meget omhyggeligt. Denne kontrakt skal ligeledes godkendes af en advokat, førend begge parter skriver under. Herefter er vi løbende i dialog gennem det videre forløb og hele byggeprocessen.

3. VALG AF MATERIALER

Det er særdeles vigtigt, at køberen gennemgår vores liste med standardmaterialer, inventar, interiør og farver til boligen.

Her er vi naturligvis behjælpelige med vores mange gode og faste samarbejdspartner, som kan give gode råd og kyndig vejledning i forhold til jeres individuelle ønsker og behov.

4. BYGGEPROCESSEN

Gennem byggeprocessen følger vi byggeriet tæt. Vores faste team af byggeledere fører løbende tilsyn og er i løbende dialog med håndværkere og underentreprenører, hvilket sikrer køberne byggeri af højeste kvalitet.

Som husets kommende beboere er I naturligvis også altid meget velkommende til at besøge byggepladsen, når I ønsker at følge byggeriet.

5. TRYGHED

Under byggeriet bliver der konsekvent udført fugtmålinger under udtørringsprocessen.

I slutningen af byggeprocessen foretager vi desuden en blowerdoortest i forbindelse med husets energimærkning. Blowerdoortesten sikrer og dokumenterer, at huset overholder de gældende krav til tæthed.

6. AFLEVERING

Overdragelse af nøgle og betaling for huset følges ad. Det betyder, at I naturligvis ikke skal betale en krone, før I kan træde over dørtrinnet i jeres nye hus.

Umiddelbart inden overlevering foretager vi en gennemgang af huset i fællesskab. Dette gør vi i samarbejde med en uvildig byggesagkyndig for at sikre, der ikke er nogen form for tvivl eller tvist ved overtagelsen. Ved afleveringen overdrager vi hus og nøgle og sikrer os, at vi har gennemgået husets tekniske funktionaliteter meget nøje.

Vi udleverer desuden en drifts- og vedligeholdelsesmappe, der kan give jer svar på de fleste af jeres spørgsmål, der efterfølgende kan opstå vedrørende huset.

7. SAMARBEJDET SLUTTER IKKE HER

Vores samarbejde ophører ikke nødvendigvis ved overdragelse. Opstår der efterfølgende det mindste problem eller spørgsmål, står vi naturligvis altid klar til at hjælpe og vejlede jer.

Derudover har vi noget informationsmateriale, der kan hjælpe og vejlede jer med den efterfølgende vedligeholdelse om fx smøring af døre og vinduer, kontrol af fuger, vedligehold af varme- og elinstallationer etc.

Informationsmaterialet løser de forpligtelser, som alle husejere har, uanset hvor meget eller hvor lidt vedligeholdelse huset kræver.