Lavenergihuset 2020 i Lund som Danfoss besøgte, er knap 178 kvadratmeter. Ifølge kravene til bygningsklasse 2020, må det derfor sammenlagt bruge ca. 3600 kW til opvarmning, varmt vand og ventilation. Og da varmepumpen til jordvarmeanlægget sammenlagt bruger lige knap halvdelen - ca. 1500 kW om året – vil den årlige varmeregning være på kun ca. 3200 kr.

Nyt samarbejde med Danfoss

Det er særdeles vigtigt at have styr på alle forhold, når man bygger moderne lavenergihuse, der overholder alle byggetekniske krav. Men ligeså vigtigt er det, at alt den moderne teknik og teknologi, der i dag er proppet i husene fungerer optimalt, når huskøberne tager deres nye hus i brug.

Hos Danfoss har man fået øjnene op for, at vi hos Vesterbo Huse i dén grad har styr på teknikkens funktionalitet, når vi bygger lavenergihuse.

Derfor blev vi kontaktet af Danfoss, som ønskede at indgå et tæt samarbejde med os omkring al teknologi og teknik til klima- og varmestyring i vores huse. Og det er vi naturligvis stolte over og har sagt ja tak til.

Og dét der gjorde, at Key Account Manager Brian Vang Olsen fra Danfoss danske salgsafdeling for alvor fik øjnene op for Vesterbo Huse var, da han havde en stor delegation af bygherrer og entreprenører fra Tyrkiet på én af de varmeste sommerdage i sommeren 2015, besøg vores lavenergihus på udstillingen HORSENS BYGGER i Lund.
.
Store besparelser
”Huset er opført med jordvarme i bygningsklasse 2020, og temperatur og indeklima indendørs var så behagelig, at vores udenlandske gæster bemærkede og kommenterede det. Der er mange faktorer at tage hensyn til i byggeprocessen, når denne type topmoderne huse skal fungere optimalt året rundt, hvilket kræver både stor viden, ekspertise og erfaring. Derfor det er vigtigt, at man ikke går på kompromis under byggefasen for at få det hele til at gå op i en højere enhed,” påpeger Brian Vang Olsen.

”Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her hos Danfoss altid er interesseret i et tæt samarbejde med aktører i markedet, uanset deres størrelse, hvis de via ekstra ekspertise, viden og erfaring kan være med til at løfte ydelsen af vores produkter og teknologi. Og det oplever vi i høj grad hos Vesterbo Huse,” fastslår Key Account Manager Brian Vang Olsen fra Danfoss danske salgsafdeling.

Store besparelser
Hos os har Morten Friis Rosendal de senere år været involveret i størstedelen af vores huse og har derfor naturligvis også på tæt hold fulgt udviklingen i forhold til, at kravene i lovgivningen om reducering af energiforbrug løbende bliver øget. Han lægger derfor heller ikke skjul på, at han er ganske imponeret over, hvad den teknologiske udvikling og muligheder har betydet for moderne husbyggeri.

”Og jo, vi er da naturligvis både meget tilfredse og stolte over, at Danfoss ikke bare har udvist interesseret i at samarbejde men reelt har indgået et tæt samarbejde med os. Vi er alt andet lige jo ikke blandt branchens største aktører, men vi kan levere topmoderne huse med jordvarme. Huse, der uden problemer kan overholde kravene til bygningsklasse 2020 med et samlet maksimalt energiforbrug på 20 kWh pr. m² om året til opvarmning, varmt vand og ventilation, der med teknologi fra Danfoss er behagelige at bo i hele året,” påpeger Morten Friis Rosendal.

”Selv når vi sammenligner vores helt moderne huse bygget i henhold til den nuværende bygningsklasse 2015, kan varmeregningen faktisk halveres. Og sammenligner vi med 10 eller 20 år gamle huse, der typisk koster 12-20.000 kr. at opvarme årligt, er der ingen tvivl om, at det gør en enorm forskel, vi fortsat fokuserer på disse nye energiklasser. Der er ingen tvivl om, at det er noget mange huskøberne også fokuserer på i disse år, og det gør bestemt ikke vores samlede løsning ringere, at vi nu har et tæt samarbejder med Danfoss”, slutter projektleder og ingeniør fra Vesterbo Huse, Morten Friis Rosendal.

FAKTA
Huset, som Danfoss besøgte, er knap 178 kvadratmeter. Ifølge kravene til bygningsklasse 2020, må det derfor sammenlagt bruge ca. 3600 kW til opvarmning, varmt vand og ventilation. Og da varmepumpen til jordvarmeanlægget sammenlagt bruger lige knap halvdelen - ca. 1500 kW om året – vil den årlige varmeregning være på kun ca. 3200 kr.